Alkoblog

Home / Blog / Sankt Hans Aften 2013

Sankt Hans Aften 2013


 

 

 

Jeg har været ædru i fire år. Jeg blev rullet ind på Hvidovre Hospital, skrigende i smerte Sankt Hans aften 2013. Lægerne sagde, at min bugspytkirtel kun var døgn, måske timer fra at eksplodere, da jeg ankom. Jeg anede ikke, hvor tæt jeg var på at dø, jeg ville bare have smerten til at stoppe.

 

Morfin. Jeg mærkede varmen strømme igennem min krop, og jeg nåede lige at tænke: “Hey, nu har jeg det fint, lad os bare tage hjem igen”, inden jeg gik ud som et lys. Jeg har ingen anelse om, hvor længe jeg var bevidstløs. Det kunne have været timer, det kunne have været dage. Jeg kommer til mig selv kortvarigt et par gange på grund af abstinenser. Asal er der, det beroliger mig. Efter lidt Risolid er jeg ude igen. Jeg mister al fornemmelse for tid og sted.

 

Jeg kan huske lugten af pudebetrækket på hospitalet. Alle pudebetrækkene på hospitalet lugtede ens. Sådan en steril ren lugt. Det lugtede ikke grimt. Bare kedeligt. Hvis man sammenligner lugten af øl, pis og smøger med en fedtet heavyrocker fra Vejgaard i en hullet Slayer t-shirt, så lugter pudebetrækkene på Hvidovre som en pæn velfriseret mellemleder fra Gentofte, der hedder Halfdan, som lytter til Big Fat Snake i sin Renault Clio, når han henter sushi.


Jeg vågnede på intensiv. Der var fucking slanger og ledninger over det hele. Jeg kiggede på mine hænder. Der var et drop i dem begge. Jeg havde en klemme på min pegefinger, med et rødt lys, der fik den til at lyse op ligesom E.T.´s. Iltslanger snoede sig op ad begge sider af min hals og mødtes under min næse. De havde også lagt et morfindrop. De havde endda givet mig et fucking nikotinplaster på.

 

Jeg havde ikke mit tøj på længere. Jeg havde hospitalstøj på. Jeg anede ikke, om jeg selv havde skiftet det, om jeg havde fået hjælp, eller om de bare havde skiftet det, mens jeg var bevidstløs. Det aner jeg egentlig stadigvæk ikke.

 

Jeg kunne ikke holde så meget som en tår vand i mig. Alt hvad de prøvede at proppe i min mave, kom op igen. De lagde en sonde. En lang slange blev ført gennem min næse, gennem mit spiserør og ned i min mavesæk. Folk siger, det er meget ubehageligt. Jeg var alt for påvirket af morfin til at udtale mig om det.


Der gik et helt år, før det gik op for mig, at jeg var blevet indlagt Sankt Hans aften. Den aften har egentlig aldrig betydet noget for mig, og det har helt sikkert altid været den mest ligegyldige højtid i mine øjne. Derfor har jeg også fejret min ædruelighed d. 23. juni de sidste fire år og ikke Sankt Hans.

 

Der regner også næsten altid. Ligesom i år. Det gjorde der ikke for fire siden.

 

Tusind tak til min kone, min datter, min familie, venner og alle andre, der har støttet mig i kampen mod mit misbrug.

 

Og tusind tak til alle læsere af Alkoblog. Tak for alle jeres positive tilkendegivelser og alt i deler i kommentarerne.

 

– Niels

 

Hvis du kunne lide dette indlæg, så tjek: “Mit fordømte forår”


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

>> <<