Alkoblog

Home / OM NIELS NIARN ROOS

OM NIELS NIARN ROOS


 

 

Jeg er født i Aalborg d. 10. juli 1979. Jeg er opvokset i et godt og trygt middelklassehjem. Jeg var altid en sød dreng, indtil jeg ramte puberteten.

Det var som om, der bare blev tændt ild i røven af mig, og alt der var forbudt eller farligt, skulle prøves. Jeg har levet et liv i overhalingsbanen, først i det kriminelle miljø i Aalborg, og sidenhen i den danske musikbranche.

Herunder kan du læse en slags biografi i punktform over min karriere.

 

Jeg begyndte at rappe i midten af halvfemserne, sammen med Mark Urban, som jeg havde mødt på efterskolen, hvor jeg lige var startet. To måneder senere droppede både Mark og jeg ud af efterskolen og dannede rap-gruppen Håndlangerne.
Jeg blev kaldt Niarn af mine venner og jeg tog navnet til mig, og begyndte at bruge det som kunstnernavn.

I 1999 fandt Mark og jeg sammen med “heavyrockeren med tennis sokkern'” bedre kendt som Jonny Hefty, som tog Håndlangerne med på den legendariske Hængerøv og Håndtegn-tour, der også havde deltagelse af navne som Jøden, PTA og Kazpa G.

I 2000 flytter jeg fra Aalborg til København for at realisere min drøm om at leve af musikken. Allerede efter et par år og et par features udgiver jeg min første solo-udgivelse, Glenn Francisco EP’en i samarbejde med Run For Cover Records

I 2002 bliver jeg dømt for vold, da jeg overfalder rapkollegaen Søren Strøm på Nørrebro i København.

I 2004 udgiver jeg mit debut album kaldet Årgang 79. Albummet blev udgivet på Copenhagen Records i fællesskab med produceren Christian Sundsdal, som jeg havde et tæt samarbejde med.

10. august 2005 – ca 10 mdr. efter Årgang 79 udkom, blev eksemplar nummer 20.000 af skiven solgt. Guldpladen var i hus.

I 2006 udgiver jeg albummet Antihelt, der bliver en lige så stor succes og stryger direkte ind på album-hitlistens førsteplads, under Copenhagen Records. Antihelt går guld i starten af 2007.

I 2009 udgiver jeg albummet “Rød Aalborg” og efter skuffende salgstal, vælger Copenhagen Records og jeg at gå hver til sit.

Senere samme år er jeg tæt på at miste livet under et gadeskyderi på Nørrebro.

I 2010 deltager jeg i TV-showet All-Stars. Jeg viser en anden side af mig selv og snupper en andenplads, kun overgået af Julie Bertelsen, der tager sejren med sit Grøndlandske kor.

Jeg signer med det mindre pladeselskab U&I i 2011 og udgiver singlen “Pænt Grim”.

Samtidig begynder jeg at arbejde som morgenvært på den Nordjyske radiostation ANR, men bliver 2 år senere fyret under påstande om alkoholmisbrug.

Torsdag d. 18. september 2014 gæster jeg Aftenshowet på DR1, hvor jeg fortæller at jeg i sommeren 2013, var døden nær efter et årelangt alkohol og stofmisbrug, der førte til en måneds indlæggelse på Hvidovre Hospital, med betændelse i bugspytkirtlen.
Ovenpå denne oplevelse valgte jeg at lægge karrieren som Niarn på hylden.
Efter tv-udsendelsen udsender jeg dette statement:

Søndag d. 23. juni 2013 blev jeg indlagt på Hvidovre Hospital, med betændelse i bugspytkirtlen, forårsaget af et længerevarende alkohol og stofmisbrug. Jeg var i livsfare og blev flyttet til intensiv, hvor jeg tilbragte 10 dage, hvorefter jeg blev overført til Gastroenheden og tilbragte yderlige 20 dage, indtil jeg blev udskrevet d. 24. juli.
Den måned jeg var indlagt, prøvede jeg for første gang i mange år, at være 100% ædru i en længere periode. Det satte mange tanker igang, og det fik mig naturligvis til at reflektere over de sidste 3-4 år af mit liv, som havde været en lang nedadgående ond spiral. Der var ikke rigtig noget, der var gået, som jeg gerne ville have det, og min løsning havde været at sætte en flaske for munden og en rullet pengeseddel i næsen.
Lige da jeg kom ud af hospitalet, var jeg godt tilpas. Jeg havde overlevet en dans med døden og jeg var blevet ædru. Der gik dog ikke længe før følelsen af lettelse, blev afløst af depression, fortvivlelse og frygt for fremtiden. Min hjerne kunne ikke kapere alle de sorte tanker, når de nu ikke længere blev dæmpet med alkohol, stoffer og piller. På opfordring søgte jeg hjælp hos Anonyme Alkoholikere.
Hos AA mødte jeg ligesindede, der havde været igennem præcis det samme som mig, jeg fik støtte, råd og vejledning. Jeg begyndte at værdsætte min ædruelighed. På den anden side af nytår begyndte jeg at nyde min ædruelighed og den dag idag, vil jeg ikke undvære min ædruelighed for noget i hele verden. Jeg hedder Niels, jeg er alkoholiker og jeg vil aldrig nogensinde tilbage til det hul, jeg var i for bare år siden.
For at gøre det kort, så har jeg det bedre, end jeg har haft det i rigtig mange år. Men der er stadig et problem. Niels overlevede på det hospital, men det gjorde Niarn ikke. Han døde. Jeg kunne mærke det, allerede da jeg trådte ud i solen, efter jeg var blevet udskrevet. Faktisk en slags lettelse, som om djævelen på min skulder endelig var væk. Jeg tænkte, at jeg nok lige skulle vende mig til mit nye liv, så ville Niarn komme frem i mig igen. Men han kom aldrig.
Derfor er det med blandede følelser, at jeg meddeler, at min karriere som Niarn slutter her. Jeg stopper ikke med at lystre på navnet Niarn, det har jeg heddet siden jeg var teenager, men jeg stopper med at skrive, indspille og udgive musik som Niarn. Jeg udgiver et opsamlingsalbum med et par nye bonustracks og følger det op med en sidste turne, som en hyldest til hvad der var, og som en tak til alle mine fans, som har støttet mig i tykt og tyndt.
Jeg er ikke færdig med at lave musik, det bliver jeg aldrig, men jeg er færdig med at lave musik som Niarn. Misforstå mig ikke, jeg elsker Niarn af hele mit hjerte. Niarn har aldrig været en fiktiv person, han er skabt af alt det negative, alt det destruktive, alt det dystre, der levede i mig i så mange år, men som nu så småt er ved at forsvinde. Niarn skal stå tilbage, som hvad han var: En fanden-i-voldsk gadedreng med noget på hjertet, men desværre også en livsstil, der til sidst tog livet af ham.
Jeg vil nu koncentrere mig om min ædruelighed, nye musikprojekter og min lille datter, som min elskede kæreste og jeg netop har fået.
Jeg vil gerne benytte lejligheden, til at takke alle der har støttet og hjulpet mig gennem min karriere og selvfølgelig en kæmpe stor tak til alle min fans, der har støttet op om mig de sidste to årtier. Jeg er taknemlig for hver eneste der har lyttet til min musik, og jeg håber det har været en ligeså stor fornøjelse at lytte til det, som det har været at lave det.
One Love – Niels Niarn Roos

Jeg udsender singlen “Ingen Tårer Ingen Ord” på U&I ugen efter, som en slags afsked med Niarn. Jeg følger den op med opsamlingsalbummet Kommer Aldrig Igen i oktober 2014.

Jeg valgte herefter at dele min historie med verdenen, og i september 2015 udgav jeg den selvbiografiske fortælling “Mit Liv, Mine Regler – En historie om musik og misbrug” på forlaget Peoples Press.

I dag lever jeg et stille liv som forfatter og foredragsholder. Jeg bor på Vesterbro i København med min kone og min 2-årige datter.

Jeg laver stadig musik i min fritid.

 

Hvis du ønsker at vide mere om mit liv og karriere, så kan du købe min bog “Mit Liv, Mine Regler”

lige her

 


>> <<