Alkoblog

Home / Blog / Mit fordømte forår!

Mit fordømte forår!


 

 

 

Foråret er på vej. I weekenden var jeg med min datter ude på legepladsen, og man var ikke i tvivl om, at vinteren er ovre og en varmere tid er i vente. Så længe vi holdte os i den ende af gården, der var badet i sol, så føltes det faktisk som en rigtig dansk forårsdag.

 

Mit sidste forår inden jeg blev ædru, gik meget vildt for sig. Jeg blev indlagt i slutningen af juni, så foråret 2013 er en tid, som jeg husker i glimt gennem de enorme alkoholtåger, jeg væltede rundt i. Jeg drak fra jeg stod op til jeg gik i seng, spiste stort set ikke noget og jeg gik ofte flere dage i træk uden søvn. Når jeg var sulten, så drak jeg en guldøl og når jeg var træt, så tog jeg noget coke.

 

En stor del af det forår tilbragte jeg i et studie i Vanløse, hvor det var meningen, at jeg skulle lave en masse musik, så jeg kunne gøre comeback, men jeg endte altid bare med at drikke mig hamrende beruset og lave noget lort, som intet ædru menneske kunne holde ud at høre på. Ikke engang mig selv.

Foråret 2013 var vejrmæssigt et dejligt forår, og sommeren endte med at blive rigtig god. Der var sol og høje temperaturer næsten hele sommeren. Det er der ikke mange, der kan huske, men det kan jeg. Tro mig, når du ligger i en seng på Hvidovre Hospital og kigger ud på det, så glemmer du ikke hvor godt vejret var den sommer.

 

Engang betød foråret, at jeg skruede op for drukturene og en formiddag med blå himmel og tocifrede temperaturer, var altid en god undskyldning for at lade dagen gå med druk, fest og stoffer.

 

Nu betyder foråret, at sommeren er på vej og jeg skal ud og opleve en masse, som jeg rent faktisk kan huske dagen efter. Det betyder, at jeg kan tage min datter med på eventyr og det betyder, at jeg snart har rundet endnu et år som ædru alkoholiker.

 

I ønskes alle et rigtig dejligt forår!

 

 

 

Hvis du kunne lide dette indlæg, så tjek: “Jeg kan huske…”

 


8 thoughts on “Mit fordømte forår!”
  1. Brian junior 13. marts 2017 on 15:58 Svar

    Hey Niels,vil sige jeg har kæmpe respekt for dig.Og jeg er kæmpe fans af din blog,det er så fedt at læse.Jeg er selv tidligere stor misbruger af Hash alkohol og forskellige stoffer, gennem 20 år.Har nu været clean i lidt over 5 år,og elsker mit liv og den rejse jeg er på?.Håber du holder ved,og hvis du er frisk må du godt sende mig en mail.Dit musik var og er osse stadig for fedt,så tak for musikken og dine fede oplæg her.God vind til dig

  2. Lisbeth Hjorth 13. marts 2017 on 16:00 Svar

    Hej Niels hvor er det dejligt at læse du stadig er høj på livet og din dejlige familie der støtter dig . Du får de bedste tanker herfra . KH Lisbeth Hjorth

  3. Kekker 13. marts 2017 on 16:08 Svar

    Følger stadig din blog, og er stadig en kæmpe inspiration!! Skrev til et opslag du havde skrevet den 23 december, og her køre det bare så godt!, og hold da kæft hvor er foråret bare fantastisk meget smukkere og lune fuld, nu hvor jeg er sluppet af med min væreste fjende!!? 92 dage, og jeg holder hoved oppe håber du får et fantastisk forår mvh kekker

  4. Grethe Andersen 13. marts 2017 on 16:29 Svar

    Jeg synes, det er så stærkt, at du bruger egne oplevelser til at gøre det klart for unge i dag, hvad det kan føre med sig alt sammen. Endnu engang tusind tak for et personligt og ærligt foredrag på Aalborghus.

  5. Tøsen 13. marts 2017 on 22:27 Svar

    Jeg har så meget respekt for dig og at du deler din rejse og dine tanker.. Det gør dig til noget unikt at du lader os andre læse dine erindringer, som er så personlige.. Jeg synes du var fantastisk da jeg var en lille teenagetøs med dit billede på væggen, men nu, hvor jeg er voksen og har familie synes jeg du er endnu mere fantastisk.. Det er så pisse cool og godt gået du er nået så langt som du er idag..! Du kom ud på den anden side og det er så vildt klaret…

  6. Casper 14. marts 2017 on 8:54 Svar

    fedt at læse hvordan perspektivet skifter ??? det giver stof til eftertanke .

  7. Mette Center-10 21. marts 2017 on 12:34 Svar

    Hey Niels,vil sige jeg har kæmpe respekt for dig.Og jeg er kæmpe fans af din blog,det er så fedt at læse.Jeg er selv tidligere stor misbruger af Hash alkohol og forskellige stoffer, gennem 20 år.Har nu været clean i lidt over 5 år,og elsker mit liv og den rejse jeg er på?.Håber du holder ved,og hvis du er frisk må du godt sende mig en mail.Dit musik var og er osse stadig for fedt,så tak for musikken og dine fede oplæg her.God vind til dig, du er for sej

  8. Margrethe 4. maj 2017 on 13:39 Svar

    Jeg købte din bog i lørdags, og blev færdig i tirsdags. Jeg havde svært ved at lægge den fra mig 😊 jeg har kæmpe respekt for dig og synes det er så pisse godt gået at du kom ud på den anden side! Hatten af for dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

>> <<