Alkoblog

Home / Blog / Erfaring

Erfaring


 

 

 

Første gang jeg fik for meget at drikke, var til byfesten i Gug. Jeg var 14 år gammel. Jeg havde drukket en masse bajere med min kammerat Frøns. I starten gik det godt og vi væltede rundt og morede os, men hen ad aftenen gik det galt.

 

Jeg kan egentlig ikke huske, at jeg begyndte at få det dårligt, men lige pludselig begyndte jeg at kaste op. Jeg sad udenfor på en parkeringsplads sammen med Frøns og nogle piger, og lige pludselig væltede Frøns´ mors lasagne ud af mig.

 

Jeg prøvede at komme på benene, men det kunne jeg ikke. Jeg var svimmel og hele parkeringspladsen sejlede rundt. Lige meget hvor meget jeg koncentrerede mig, så kunne jeg ikke komme op at stå. Til sidst gav jeg op og lagde mig fladt på ryggen midt på parkeringspladsen.

 

Frøns var også ret beruset, men slet ikke på samme måde som mig. Han havde formået at kontrollere sit indtag, mens jeg bare havde hældt den ene bajer ind efter den anden. Frøns sprang på sin cykel og padlede de små 6-700 meter hjem til mine forældre.

 

“I er nød til at komme ned og hente Niels, han har fået for meget at drikke”, sagde en noget betuttet Frøns, da min mor åbnede hoveddøren. Han havde jo ikke lyst til at sladre til mine forældre, men hvad fanden skulle han ellers gøre?

 

Min mor tog det egentlig ret roligt. Hun kørte ned til byfesten og fandt sin yngste søn liggende midt på parkeringspladsen i sit eget bræk. Nok ikke hendes stolteste øjeblik som mor, men hun var sød og skældte mig ikke ud. Hende og Frøns fik mig bugseret op i bilen, og min mor stillede en medbragt opvaskebalje på mit skød.

 

vej hjem i bilen kan jeg ikke huske andet, end at jeg syntes, min mor kørte sindssygt hasarderet. Min mor kører altid pænt og hun har også senere fortalt, at hun kørte 20 km/t hele vejen hjem. I min brandert føltes det som om, at jeg var medpassager i et Formel 1 racerløb.

 

Jeg kom i seng og sov den ud, og næste dag tog mine forældre den obligatoriske “snak” med mig. De skældte ikke ud. Jeg tror de mente, at mine seriøse tømmermænd var straf og lærestreg nok.

 

Jeg følte mig i den grad også straffet af tømmermændene. Og jeg lærte også noget. Jeg lærte at dosere alkohol. Jeg lærte at drikke. Det var nok ikke den lærestreg, mine forældre havde håbet på. De havde nok håbet på, at oplevelsen ville virke afskrækkende, men det gjorde den ikke. Tværtimod.

 

Set i bakspejlet var det på daværende tidspunkt allerede tydeligt at se, at jeg ikke har nogen stopklods. Der gik mange år, før jeg igen drak mig så fuld, at jeg ikke kunne stå på mine ben, men det skyldtes ikke frygt eller beherskelse. Det skyldtes erfaring.

 

 

 

Hvis du kunne lide dette indlæg, så tjek “Jeg ville jo bare være ligesom de andre”

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

>> <<